Ikano Bolig er en succesfuld spiller på boligmarkedet og står overfor at skulle påbegynde en række projekter i den helt store skala. Som senior projektudvikler i Ikano Bolig skaber du boliger og hele nabolag til mennesker, som de bliver glade for at bo og leve i. Samtidig bliver du en del af en virksomhed, der arbejder med klare værdier og store ambitioner – og som ikke ligner de andre.
Central tovholder for totalprojekter
Som senior projektudvikler overtager du det samlede ansvar for projektet fra grunden er købt til de nøglefærdige boliger overdrages til køberne. Det betyder, at du sikrer plangrundlag, skyder projektet i gang og sørger for, at byggeriet skrider frem i samarbejde med entreprenører, myndigheder og rådgivere. Det hele sker i tæt samarbejde med dine kollegaer.
Stærk kommunikator med byggeteknisk baggrund
Du har en byggeteknisk baggrund og indgående forståelse for projektudviklingens processer og faldgruber. Desuden har du indsigt i entreprise- og leverandørmarkedet samt leverancebetingelser og aftalevilkår. Du er kendt for at være en dygtig forhandler og evner at føre en diplomatisk dialog med offentlige og private samarbejdspartnere. Du kender til myndighedsprocesserne fra A til Z, ligesom du tidligere har håndteret arbejdet med lokal- og kommuneplaner.
Ambitiøs vækststrategi og klare værdier
Du bliver en del af en virksomhed med et kapitaltungt bagland, der ønsker at vækste på det danske marked – som eksempel har Ikano Bolig opkøbt Bonava Danmarks projektportefølje og andre store grunde og projektmuligheder, som gør, at de kommer til at udvikle op mod 2500 boliger omkring Storkøbenhavn. Dét vil du være med til at drive. Ikano Boligs virksomhedskultur er mere afslappet end så mange andres, og Ikano Bolig er drevet af et værdisæt, som du vil kunne mærke – både i forhold til samarbejdet med leverandører og entreprenører, men også i forhold til kunder og kollegaer. Alt skal nemlig være på fair betingelser. Med baggrund i virksomhedens ambitiøse vækststrategi får du her reel mulighed for at opbygge, præge og udvikle dit job og din arbejdsplads.
Vil du vide mere eller er du klar til at ansøge?
Rekrutteringsprocessen varetages af Venaris Executive Search (www.venaris.dk). Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Venaris’ Executive Search Consultant Anja Giovanna Clemmensen på +45 5017 0579. Alle henvendelser behandles fortroligt. Tøv endelig ikke med at uploade dit CV via linket her https://www.careers-page.com/venaris/job/9WW996, hvis denne stilling er relevant for dig - det er ikke nødvendigt at medsende ansøgning.
Ikano Bolig har udviklet og bygget boliger i Danmark siden 2017 og er en del af Ikano Group. Ikano Group består af en række virksomheder inden for forskellige forretningsområder som bank, bolig, produktion, forsikring m.m. Ikano Group blev grundlagt i 1988 og ejes af Kamprad-familien. Ikano Boligs mission er at forenkle de mange menneskers liv ved at udvikle funktionelle og kubiksmarte boliger og boligområder, der inviterer til det gode liv og naboskab. Læs mere på Ikanobolig.dk