2023-10-25 09:31Nyheder

Garanti- og servicemedarbejder til Ikano Bolig (barselsvikariat)

Mand smiler og taler med kollega

Har du en solid erfaring med drift og vedligeholdelse af ejendomme? Trives du med en tæt kontakt til kunder, kan du skabe tryghed gennem hurtig og effektiv opfølgning på henvendelser, og har du lyst til at være en del af et skandinavisk team med base i København? Så er det måske dig, vores garanti- og serviceteam har brug for i et barselsvikariat på 8 måneder med mulighed for forlængelse. Vi forventer tillige på nuværende tidspunkt at kunne tilbyde en fastansætte efter endt barselsvikariat.

Du vil blive en del af vores garanti- og serviceteam, der i øjeblikket omfatter én yderligere kollega. Garanti- og serviceafdelingen varetager kontakten til vores kunder, efter afleveringen af boligen har fundet sted, og har indtil nu primært arbejdet med håndtering af reklamationer samt planlægning og gennemførelse af 1- og 5-års gennemgange. Fremadrettet vil garanti- og serviceteamet også varetage drift- og vedligeholdelsesopgaver af Ikano Boligs egen portefølje af udlejningsboliger, hvorfor vi ønsker at styrke teamet med den kompetence.

Garanti- og servicefunktionen er en del af projektudviklingsteamet i Ikano Bolig, der i dag består af 8 medarbejdere.

Garanti- og servicefunktionens vigtigste opgave er at hjælpe vores kunder, såfremt der opstår problemer i deres boliger. Erfaring med kundehåndtering er derfor vigtig, og forståelse for samspillet med vores entreprenører og andre samarbejdspartnere er ligeledes afgørende for at skabe gode resultater i jobbet. Derudover vil funktionen fremadrettet også omfatte drift- og vedligeholdelse af Ikano Boligs udlejningsejendomme, hvorfor erfaring med netop de opgaver ligeledes er vigtige for at opnå succes i stillingen.

Vi ser gerne, at du har en håndværksmæssig baggrund og formegentlig kommer fra en stilling som f.eks. ejendomsassistent, ejendomsservicemedarbejder el.lign. fra enten den private eller almene sektor, hvorfra du kan dokumentere gode resultater. Det er en forudsætning for at bestride jobbet, at du har kørekort til almindelig bil.  

Vi kan tilbyde dig en spændende stilling i en virksomhed, der fortsat er i vækst og med mange muligheder for at sætte dit eget præg på funktionen i tæt samarbejde med den nuværende medarbejder i teamet. Vi har en målsætning om at have høj kundetilfredshed og hele tiden blive bedre, og garanti- og servicefunktionen bidrager i høj grad til at sikre en god oplevelse for vores kunder. Samtidig vil stillingen indebære en høj grad af synlighed i vores boligområder, hvor du hjælper vores kunder til en nem og bedre hverdag gennem vores service.

Du kan lytte og skabe tryghed hos vores kunder, og du er struktureret og følger op på de aftaler, som er indgået. Det er en fordel, hvis du har godt humør og trives i et uformelt miljø.

Hvem er Ikano Bolig?
Ikano Bolig A/S er en udviklingsvirksomhed med rødder i Sverige. Vi er en del af Ikano Group, som er startet af den samme grundlægger som IKEA. Vi deler de samme værdier om at være der for de mange mennesker. Vores forretning bygger på grundprincippet om at forenkle folks hverdag, så de kan have fokus på at leve livet.

Vi er på nuværende tidspunkt et mindre team i Danmark, der holder til i Stationsparken i Glostrup. Vi er en blandet skare af forskellige faggrupper, som dagligt arbejder sammen på kryds og tværs af fagligheder for at skabe gode boliger og glade kunder.

Vi har desuden en god frokostordning, god kaffe og holder af at være sociale.

Nysgerrig?
Er du interesseret i jobbet, skal du sende en skriftlig ansøgning samt CV til følgende mail: 
ulrik.steen@ikanobolig.dk

Vi afholder løbende samtaler, og vi ansætter så snart, vi har fundet den rigtige kandidat. Så send din ansøgning afsted med det samme.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Ulrik Steen Jensen, Udviklingsdirektør i Ikano Bolig A/S på +45 6177 8731.

Du kan finde mere information om Ikano Bolig A/S på www.ikanobolig.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!



Om Ikano Bolig

Ikano Bolig har udviklet og bygget boliger i Danmark siden 2017 og er en del af Ikano Group. Ikano Group består af en række virksomheder inden for forskellige forretningsområder som bank, bolig, produktion, forsikring m.m. Ikano Group blev grundlagt i 1988 og ejes af Kamprad-familien. Ikano Boligs mission er at forenkle de mange menneskers liv ved at udvikle funktionelle og kubiksmarte boliger og boligområder, der inviterer til det gode liv og naboskab. Læs mere på Ikanobolig.dk


Kontaktpersoner

Ulrik Steen Jensen
Development Director
Ulrik Steen Jensen