2022-11-08 13:12Nyheder

Garanti- og servicechef til Ikano Bolig

Har du et skarpt blik for kvalitet og kundehåndtering og solid erfaring fra byggebranchen? Trives du med en tæt kontakt til kunder, og kan du skabe tryghed gennem hurtig og effektiv opfølgning på henvendelser? Og har du lyst til at være en del af et skandinavisk team med base i København?

Om stillingen
Som garanti- og servicechef hos Ikano Bolig får du det daglige ansvar for vores garanti- og serviceafdeling, som udover dig omfatter én yderligere kollega. Sammen varetager I kontakten til vores kunder efter aflevering af en bolig.

Dine opgaver vil primært bestå af:

  • Kontakt til kunder efter indflytning
  • Håndtering af reklamationer
  • Planlægning og gennemførelse af 1- og 5-års gennemgange

Derudover får du til opgave at bistå projektudviklerne i udførelsesfasen – herunder føre tilsyn med udførte arbejder. Du vil blive en del af projektudviklingsteamet med direkte reference til vores udviklingsdirektør. Teamet består i dag af syv medarbejdere.

Vi tilbyder dig en spændende, nyoprettet stilling i en virksomhed i vækst. Og du vil have rig mulighed for at sætte dit eget præg på jobbet i tæt samarbejde med din kollega i garanti- og serviceteamet.

Vi har en målsætning om at have høj kundetilfredshed og hele tiden blive bedre. Garanti- og servicefunktionen bidrager i høj grad til at sikre den gode oplevelse for vores kunder. Ikano Bolig er i øjeblikket ved at implementere en ny servicestrategi, og som garanti- og servicechef vil du komme til at stå i spidsen for det fortsatte arbejde med denne strategi.

Din profil
Garanti- og servicefunktionens fornemmeste opgave er at hjælpe vores kunder, hvis der opstår problemer i deres boliger. Erfaring med kundehåndtering er derfor vigtigt, og forståelse for samspillet med vores entreprenører og andre samarbejdspartnere er ligeledes afgørende for at skabe gode resultater i jobbet. Du har derfor gerne erfaring fra en lignende funktion i ejendoms-, rådgiver- eller entreprenørbranchen – understøttet af en byggeteknisk indsigt samt indgående kendskab til de juridiske aspekter i forbindelse med håndtering af reklamationer overfor entreprenører.

Derudover er det vigtigt, at du:

  • kan lytte og skabe tryghed hos vores kunder
  • er struktureret og følger op på de aftaler, som er indgået
  • har et godt humør og trives i et uformelt miljø.

Om Ikano Bolig
Ikano Bolig er en boligudvikler med rødder i Sverige. Vi er en del af Ikano Group, som er startet af grundlæggeren af IKEA. Vi deler de samme værdier og bygger boliger til de mange mennesker. Vores forretning bygger på grundprincippet om at forenkle folks hverdag, så de kan have fokus på at leve livet.

Ikano Bolig har eksisteret i Danmark siden 2017, og I Sverige har Ikano Bostad udviklet og bygget boliger siden 2005. Vi er på nuværende tidspunkt et mindre team i Danmark, der holder til i Stationsparken i Glostrup. Vi er en blandet skare af forskellige faggrupper, som dagligt arbejder sammen på kryds og tværs af fagligheder for at skabe gode boliger og glade kunder.

Vi har desuden frokostordning, god kaffe og holder af at være sociale med fx padeltennis og fredagsbar.

Interesseret?
Er du interesseret i jobbet, skal du sende en skriftlig ansøgning samt CV til ulrik.steen@ikanobolig.dk. Vi afholder løbende samtaler og ansætter så snart, vi har fundet den rigtige kandidat. Så send din ansøgning snarest muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Ulrik Steen Jensen, udviklingsdirektør i Ikano Bolig, på tlf. +45 6177 8731.

Find mere information om Ikano Bolig på www.ikanobolig.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!



Om Ikano Bolig

Ikano Bolig har udviklet og bygget boliger i Danmark siden 2017 og er en del af Ikano Group. Ikano Group består af en række virksomheder inden for forskellige forretningsområder som bank, bolig, produktion, forsikring m.m. Ikano Group blev grundlagt i 1988 og ejes af Kamprad-familien. Ikano Boligs mission er at forenkle de mange menneskers liv ved at udvikle funktionelle og kubiksmarte boliger og boligområder, der inviterer til det gode liv og naboskab. www.ikanobolig.dk


Kontaktpersoner

Ulrik Steen Jensen
Development Director
Ulrik Steen Jensen