2024-02-28 11:59Nyheder

Driftsansvarlig til Ikano Boligs lejeboliger

Ikano Bolig driftsansvarlig

Har du en solid erfaring med drift og vedligeholdelse af ejendomme? Trives du med en tæt kontakt til kunder, kan du skabe tryghed gennem hurtig og effektiv opfølgning på henvendelser, og har du lyst til at være en del af et skandinavisk team med base i København? Så er det måske dig, vi har brug for hos Ikano Bolig.

Til en nyoprettet stilling som driftsansvarlig søger vi en kollega, der bliver ansvarlig for drifts- og vedligeholdelsesopgaver på vores udlejningsboliger. Driftsfunktionen er en nyoprettet funktion i Ikano Bolig, og der vil derfor være rig mulighed for selv at sætte præg på, hvordan vi fremadrettet servicerer vores lejekunder, når det kommer til drifts- og vedligeholdelsesopgaver i deres boliger. Driftsfunktionen bliver en del af vores nuværende garanti- og serviceteam, som består yderligere 2 kollegaer.

Vi ser gerne, at du kommer fra en lignende stilling, hvor du i dag varetager drift og vedligeholdelse af en ejendomsportefølje i enten den private eller almene sektor. Det vil være en fordel, hvis du har en håndværksmæssig baggrund, men det er ikke et krav. Garanti- og serviceteamets vigtigste opgave er at hjælpe vores kunder, såfremt der opstår problemer i deres boliger. Erfaring med kundehåndtering og -kontakt er derfor vigtigt.
Det er en forudsætning for at bestride jobbet, at du har kørekort til almindelig bil.

 

Hvem er Ikano Bolig?

Ikano Bolig A/S er en udviklingsvirksomhed med rødder i Sverige. Vi er en del af Ikano Group, som er startet af den samme grundlægger som IKEA. Vi er på nuværende tidspunkt et mindre team i Danmark, der holder til i Stationsparken i Glostrup. Vi er en blandet skare af forskellige faggrupper, som dagligt arbejder sammen i et uformelt miljø. Vi har desuden en god frokostordning, god kaffe og holder af at være sociale.

 

Nysgerrig?

Hvis du er interesseret i jobbet, skal du sende en skriftlig ansøgning samt CV til følgende mail: ulrik.steen@ikanobolig.dk

Vi afholder løbende samtaler, og vi ansætter så snart, vi har fundet den rigtige kandidat. Så send din ansøgning afsted med det samme!

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Ulrik Steen Jensen, udviklingsdirektør i Ikano Bolig A/S på +45 6177 8731.



Om Ikano Bolig

Ikano Bolig har udviklet og bygget boliger i Danmark siden 2017 og er en del af Ikano Group. Ikano Group består af en række virksomheder inden for forskellige forretningsområder som bank, bolig, produktion, forsikring m.m. Ikano Group blev grundlagt i 1988 og ejes af Kamprad-familien. Ikano Boligs mission er at forenkle de mange menneskers liv ved at udvikle funktionelle og kubiksmarte boliger og boligområder, der inviterer til det gode liv og naboskab. www.ikanobolig.dk


Kontaktpersoner

Ulrik Steen Jensen
Development Director
Ulrik Steen Jensen