2019-10-25 09:00Presse meddelelse

Verdens første 14mm autofokusobjektiv til Canon RF

 

Den nye ultra-vidvinkel Samyang AF 14mm f/2.8 RF giver Canon-fotografer masser af værdi for pengene. Der er funktioner som autofokus, vejrforsegling og et avanceret optisk design!

Vi har ventet på denne nyhed i lang tid, og endelig er øjeblikket kommet. Samyang lancerer sit allerførste autofokusobjektiv med fatning til Canons full-frame-systemkameraer - Samyang AF 14mm f/2.8 RF. En let og kompakt ultra-vidvinkel, der tilbyder en ekstremt bred billedvinkel, god lysstyrke og et holdbart og vejrbestandigt objektivhus. En fantastisk optik, der kan bruges til alt fra sport til landskaber og astrofotografering!

Autofokus og elektronisk blænde

Samyang AF 14mm f/2.8 RF er skabt til systemkameraer med Canon RF-fatning og giver en billedvinkel på hele 113,9 grader diagonalt. En lineær fokusmotor leverer hurtig, lydsvag og præcis fokusering, mens en elektronisk styret blænde gør det muligt at bruge alle de eksponerings- og lysmålingsmetoder, som kameraet tilbyder. Hvis du foretrækker at fokusere manuelt, har objektivet en let tilgængelig AF/MF-omskifter og en bred, grebvenlig fokusring. Den korte nærgrænse på kun 20 cm gør det muligt at tage detaljerede nærbilleder og stadig få meget af omgivelserne med.

Den store, buede frontlinse og en fast monteret modlysblænde forhindrer, at traditionelle cirkulære filtre kan benyttes. I stedet er objektivet udstyret med en holder bagerst til gelatinefiltre.

Optik af høj kvalitet

Samyangs manuelt fokuserede 14mm er værdsat for sin høje skarphed og lave kromatiske aberration, men det nye Samyang AF 14mm f/2.8 RF forbedrer den optiske kvalitet yderligere. Konstruktionen består af 14 linseelementer arrangeret i 10 grupper. Blandt disse er 3 asfæriske linser til at sikre en lav forvrængning samt maksimal kontrast og skarphed i hele billedfladen selv ved store blændeåbninger, 1 linseelement af HR-glas (High Refractive) og 2 linseelementer af ED-glas (Extra low Dispersion), som modvirker koma og farvespredning.

Desuden benyttes Samyangs avancerede flerlags antirefleksbehandling UMC (Ultra Multi Coating) til at forhindre refleksioner og genskin, hvilket er ekstra vigtigt på et objektiv med en så bred billedvinkel som her. Punktformede lyskilder gengives med en stilfuld stjerneform takket være objektivets syv blændelameller. Den følsomme indre er desuden beskyttet mod fugt og støv ved hjælp af gummipakninger.

Pris og levering
Samyang AF 14mm f/2.8 RF kan leveres i løbet af november.

 

Vejledende pris: 5399,- kroner (inkl. moms).

 

For yderligere information: karsten.rath@focusnordic.dk

 

 

Sammenfatning af vigtige egenskaber

  • 14mm ultra-vidvinkel med Canon RF-fatning
  • Hurtig og stille autofokus og automatisk eksponering
  • Avancerede optik med asfæriske linser, HR- og ED-glas
  • Kompakt og let - kun 484 gram
  • Vejrbestandig konstruktion
  • Fastmonteret modlysblænde
  • Kort nærgrænse, 20 cm

 

 

Specifikationer

Brændvidde: 14mm
Lysstyrke: 2.8
Billedformat: 24 × 36 mm (full-frame)
Objektivfatning: Canon RF 
Fokusering: Autofokus
Billedstabilisering: Nej
Optisk konstruktion: 14 linser / 10 grupper
Mindste blænde: 22
Nærgrænse: 20 cm
Maksimal forstørrelse: 0.12x (skala 1:8.3)
Antal blændelameller: 7
Filterdiameter: Holder bagerst til gelatinefiltre
Længde: 95.3 mm
Diameter: 86 mm
Vægt: 484 gram
Medfølgende tilbehør: Objektivdæksler til for og bag

Andet: Vejrbestandig. Fastmonteret modlysblænde


Om Focus Nordic – Denmark

Focus Nordic Denmark i Rødovre ved København er en del af Europas største fotodistributør, Focus Nordic. Vores sortiment omfatter en række af de største agenturer inden for foto og tilbehør. Vores agenturer er Panasonic, Ricoh/Pentax, Kodak, Lowepro, Lexar, Transcend, Delkin, Steiner, Hähnel, Tamron, Ilford, Velbon, Sirui, Samyang, GePe, Joby, Kowa, Celestron, LumeCube, Kipon, Polariod Originals, Lomography, Azden, Nissin, Kenko, Polaroid, Novoflex, Zeiss, NiSi, Ledgo, Zhiyun og Rotolight. Derudover har vi vores egen produktlinje under navnet Focus. Focus Nordic er medlem af BSCI, som arbejder for bedre arbejdsvilkår. Se mere på www.focusnordic.dk


Kontakt personer

Mikael Westheimer
CEO
Mikael Westheimer