Tokina tilføjer to nye objektiver med et bredt synsfelt til Vista-serien, nemlig Tokina Vista 21mm T1.5 og 29mm T1.5.
Tokinas Vista Prime-objektiver er blevet et mere og mere populært valg til produktioner og har opnået et fortjent ry for deres elegante og meget detaljerede billeder. Objektivernes forvrængning og kromatiske aberration er godt kontrolleret med minimal focus breathing, behagelig håndtering af genskin og bløde overgange fra motiv til baggrund.
De bruges til et bredt udvalg af film, kortfilm, reklamer og musikvideoer, og du kan se resultatet i større produktioner fra Netflix, Marvel og BBC.
Den optiske konstruktion består af 19 linseelementer i 18 grupper for objektivet på 21mm og 18 linseelementer i 18 grupper for objektivet på 29mm. Objektiverne giver et ekstra skarpt billede takket være det optiske design, selv når der optages med en opløsning på 8K, og de leverer en behagelig billedkarakter over hele blændeområdet og kan bruges selv med helt åben blænde.
Begge objektiver har en frontdiameter på 114 mm, et filtergevind på 112 mm og har en vægt samt en størrelse, der svarer til de andre objektiver i serien. Objektiverne har samme formfaktor, fokusrotation, placering af objektiv-tandhjul og diameter på forreste del af objektivhuset som andre objektiver i Vista Prime-serien. Mærkningerne på objektivhuset kan læses fra begge sider af kameraet.
Som det er tilfældet for de nuværende objektiver, fås de to nye modeller med udskiftelige fatninger af typen ARRI PL, EF, MFT, Sony E og ARRI LPL.
Pris og levering
De nye objektiver kan leveres i maj 2022.
Den vejledende udsalgspris er:
Tokina Vista 21mm T1.5 DKK 59.990;-
Tokina Vista 29mm T1.5 DKK 57.740;-
Flere oplysninger fås ved at kontakte karsten.rath@focusnordic.com
De vigtigste specifikationer
Focus Nordic Denmark i Rødovre ved København er en del af Europas største fotodistributør, Focus Nordic. Vores sortiment omfatter en række af de største agenturer inden for foto og tilbehør. Vores agenturer er Panasonic, Ricoh/Pentax, Kodak, Lexar, Transcend, Delkin, Steiner, Hähnel, Tamron, Ilford, Velbon, Sirui, Samyang, Kowa, Celestron, LumeCube, Polariod, Azden, Nissin, Kenko, Polaroid, Zeiss, NiSi, Ledgo, Zhiyun og Rotolight. Derudover har vi vores egen produktlinje under navnet Focus. Focus Nordic er medlem af BSCI, som arbejder for bedre arbejdsvilkår. Se mere på www.focusnordic.dk