2021-08-05 10:10Presse meddelelse

Tamron annoncerer to nye spændende objektiver til Sony E

Tamron er en af de mest populære og velrenommerede producenter, når det kommer til fremstilling af objektiver med høj optisk ydelse til Sony E-fatning. Nu præsenterer Tamron to nye og spændende objektiver.

 

Tamron 28-75mm F/2.8 Di III VXD G2

 

Det nye 28-75 f/2.8 G2 er efterfølgeren til 28-75mm F/2.8 Di III RXD, der er et af de mest populære objektiver til allround brug til Sony E-kameraer. Det har en ny optisk konstruktion baseret på et design, der er blevet ændret for at forbedre billedkvaliteten og være kompatible med de nyeste kameraer med høj opløsning.

 

Objektivet har Tamrons lineære VXD-fokusmotor og leverer hurtigt og præcist fokus, der fungerer godt til både foto og video. Det har et nyt design med forbedret betjening og en ergonomisk overfladetekstur.

 

Dette objektiv er kompatibelt med den nye software 'Tamron Lens Utility', der giver mulighed for at slutte objektivet direkte til en computer og tilpasse funktionerne samt opdatere firmwaren uden skulle benytte et kamera. Den personlige tilpasning giver fleksible indstillinger, der matcher optagelsessituationen, som f.eks. fotografering eller video.

 

Nærgrænsen på 0,18 meter gælder i vidvinkelindstillingen, og det maksimale forstørrelsesforhold på 1:2,7 giver muligheden for kreative nærbilleder.

 

Tamron 35-150mm F/2-2.8 Di III VXD

 

Tamron 35-150 F/2 er det første zoomobjektiv til Sonys full-frame-kameraer med E-fatning, der har en maksimal blændeåbning på f/2. Med det dynamiske brændviddeområde kan man både skyde storslåede udsigter og arkitektur på 35mm og dynamiske nærbilleder på 150mm med et og samme objektiv.

 

Ligesom 28-75 G2 har objektivet Tamrons lineære VXD-fokusmotor og leverer hurtigt og præcist fokus, der fungerer godt til både foto og video.

 

Objektivet har også den nye software 'Tamron Lens Utility', der giver mulighed for at slutte objektivet til en computer og tilpasse funktionerne som f.eks. at indstille to fokuspositioner (A og B) og få fokus til automatisk at skifte mellem A og B – samt meget mere.

 

For yderligere information, kontakt venligst karsten.rath@focusnordic.dk

 

 


Om Focus Nordic – Denmark

Focus Nordic Denmark i Rødovre ved København er en del af Europas største fotodistributør, Focus Nordic. Vores sortiment omfatter en række af de største agenturer inden for foto og tilbehør. Vores agenturer er Panasonic, Ricoh/Pentax, Kodak, Lowepro, Lexar, Transcend, Delkin, Steiner, Hähnel, Tamron, Ilford, Velbon, Sirui, Samyang, GePe, Joby, Kowa, Celestron, LumeCube, Kipon, Polariod Originals, Lomography, Azden, Nissin, Kenko, Polaroid, Novoflex, Zeiss, NiSi, Ledgo, Zhiyun og Rotolight. Derudover har vi vores egen produktlinje under navnet Focus. Focus Nordic er medlem af BSCI, som arbejder for bedre arbejdsvilkår. Se mere på www.focusnordic.dk


Kontakt personer

Mikael Westheimer
CEO
Mikael Westheimer
Henrik Heise
Country Manager Sales Denmark
Henrik Heise