2020-11-13 10:21Presse meddelelse

Saramonic revolutionerer igen lydsystemet til content creators

De nye Blink-enheder 500 Pro B1 og B2 løfter effekt og rækkevidde til et helt nyt niveau. Saramonic revolutionerede sidste år vores måde at bruge trådløse mikrofoner på med det trådløse mikrofonsystem. Nu er tiden kommet til den længe ventede professionelle udgave – nemlig Saramonic Blink 500 Pro B1 og B2.

 

Den nye serie kommer med avancerede professionelle funktioner, som content creators, videofolk og dem, der live-streamer, efterspørger. Den større rækkevidde på op til 100 meter og den forlængede batterilevetid på op til 8 timer giver frihed til mere omfattende optagelser uden frygt for udfald, og så kan man optage hele dagen på kun én batteriopladning.

Den nye RX-dobbeltkanal indeholder både TRS- og TRRS-udgangskabler. Systemet fungerer perfekt sammen med DSLR- og systemkameraer, optagere, mixere, moderne computere samt med smartphones og tablets med stik til hovedtelefon. Modtageren har en meget efterspurgt justerbar indstilling for mono/stereo-output, der giver mulighed for at optage hver mikrofon i separate kanaler på kameraets og optagerens mikrofonindgange, når der bruges to sendere.

Senderen har en ny indbygget retningsuafhængig mikrofon med en imponerede følsomhed på -39 dB. Det giver en dynamisk, krystalklar lydkvalitet på en sender, der nemt kan sættes fast på en skjorte, en krave eller anbringes i en lomme. Den fungerer også som en traditionel sender, der kan anbringes på kroppen, når man bruger den medfølgende, retningsuafhængige lavalier-mikrofon af typen SR-M1.

Saramonic Blink 500 Pro B1 og B2 lader dig sende line-signalet trådløst og leverer strøm via stik til mikrofoner. Det gør systemet utroligt alsidigt, fordi det kan sluttes til stort set alle lydkilder. Du kan bruge den medfølgende lavalier-mikrofon, tilslutte en shotgun-minimikrofon, tilføje en headset-mikrofon eller praktisk talt alle mikrofoner med 3,5 mm-stik, der bruger standard TRS-stik. Den justerbare mikrofonforstærkning giver det perfekte niveau hver eneste gang!

Både modtageren og senderen har et stort og skarpt OLED-display, hvor du kan se input-tilstand, parring af mikrofonniveauer mm. Den medfølgende bæretaske med oplader er også ny og giver ikke kun beskyttelse under opbevaring og transport, men har desuden et genopladeligt, internt batteri på 2.000 mAh (for B2), så du kan oplade dit system overalt og når som helst.

 

Pris og levering

Levering af den nye Saramonic Blink 500 Pro B1 og B2 starter i slut November. Vejledende udsalgspriser er fra Dkk. 1799,00.

Kontakt odd.bergsto@focusnordic.no for flere oplysninger

 

Vigtigste specifikationer

  • Lille og kompakt
  • Senderen fungerer som selvstændig mikrofon og kan sluttes til en lavalier-mikrofon eller andre mikrofoner
  • Imponerende følsomhed på -39 dB
  • Modtageren kan håndtere op til to sendere
  • Leveres med en bæretaske med genopladeligt batteri 
  • Linjeindgang på sender med mulighed for tilslutning af mikrofoner med et 3,5 mm-stik


Om Focus Nordic – Denmark

Focus Nordic Denmark i Rødovre ved København er en del af Europas største fotodistributør, Focus Nordic. Vores sortiment omfatter en række af de største agenturer inden for foto og tilbehør. Vores agenturer er Panasonic, Ricoh/Pentax, Kodak, Lowepro, Lexar, Transcend, Delkin, Steiner, Hähnel, Tamron, Ilford, Velbon, Sirui, Samyang, GePe, Joby, Kowa, Celestron, LumeCube, Kipon, Polariod Originals, Lomography, Azden, Nissin, Kenko, Polaroid, Novoflex, Zeiss, NiSi, Ledgo, Zhiyun og Rotolight. Derudover har vi vores egen produktlinje under navnet Focus. Focus Nordic er medlem af BSCI, som arbejder for bedre arbejdsvilkår. Se mere på www.focusnordic.dk


Kontakt personer

Mikael Westheimer
CEO
Mikael Westheimer
Henrik Heise
Country Manager Sales Denmark
Henrik Heise