2021-10-28 08:00Presse meddelelse

Samyang udvider sin VDSLR Mk2-serie

Samyang tilføjer nu en 135mm optik til den populære VDSLR MK2-serie – en serie af cinema-objektiver til filmskabere, der ønsker høj kvalitet på et lavt budget. Det nye VDSLR 135mm T2.2 MK2 er perfekt til nærbilleder og interviews, hvor det giver perfekt skarphed med en behagelig baggrundssløring.

 

Samyang var pioner inden for prisvenlige cinema-objektiver med lanceringen af VDSLR-serien tilbage i 2014, og objektiverne har lige siden været fast inventar for uafhængige filmskabere. I løbet af disse seks år har Samyang arbejdet tæt sammen med content creators over hele verden for at udvikle VDSL MK2-serien, der så lyset sidste år. Serien indeholder nu MK2-sættet, som består af 6 af de mest anvendte brændvidder: 14mm T3.1, 24mm T1.5, 35mm T1.5, 50mm T1.5, 85mm T1.5 og det nye 135mm T2.2.

 

Det nye VDSLR 135mm T2.2 MK2 MK2 er let, men robust, og måler 12,2 cm i længden og vejer 866,4 gram. Objektivet er vejrforseglet, og huset er helt i aluminium. På siden af objektivet er der afstandsskalaer, der kan aflæses fra begge sider, ligesom brændvidde-værdierne kan.

Både fokus- og blændering kan køre trinløst og fungerer fint med de fleste setup til følgefokus. Den lange fokusafstand på over 130° gør det muligt for filmfotografer at fokusere præcist på deres motiver, hvilket giver optagelserne et mere professionelt udtryk end med almindelige autofokus-objektiver til foto.

 

Ligesom de andre objektiver i VDSLR MK2-serien har 135mm en ni-bladet blænde, der skaber en forbløffende bokeh og hjælper med at adskille motivet fra baggrunden. Den optiske konstruktion består af 11 linseelementer i 7 grupper.

 

Med tilføjelsen af 135mm til serien indeholder VDSLR MK2 nu de vigtigste og mest populære brændvidder til alle kreative eller kommercielle projekter. Alle 6 objektiver er tilgængelige og fuldt ud kompatible med 6 forskellige fatninger, nemlig Canon EF, Sony E, Nikon F, Canon M, Fuji X og MFT. Objektiverne i serien er velegnet til både DSLR og spejlfrie systemer og klar til at støtte alle typer af filmskabere over hele kloden.

 

Pris og levering:

Det nye objektiv vil blive leveret fra midten af december 2021.

Den vejledende salgspris er DKK 4.499,-      

 

For yderligere oplysninger, kontakt venligst karsten.rath@focusnordic.com

 

De vigtigste specifikationer

 

  • Cinema-objektiv til en stærk pris
  • Dækker full-frame-sensorer (36x24mm)
  • Langt fokusområde på over 130°
  • Ni-bladet blænde, der skaber et enestående bokeh
  • Fås i 6 forskellige fatninger (Canon EF, Sony E, Nikon F, Canon M, Fuji X og MFT)


Om Focus Nordic – Denmark

Focus Nordic Denmark i Rødovre ved København er en del af Europas største fotodistributør, Focus Nordic. Vores sortiment omfatter en række af de største agenturer inden for foto og tilbehør. Vores agenturer er Panasonic, Ricoh/Pentax, Kodak, Lowepro, Lexar, Transcend, Delkin, Steiner, Hähnel, Tamron, Ilford, Velbon, Sirui, Samyang, GePe, Joby, Kowa, Celestron, LumeCube, Kipon, Polariod Originals, Lomography, Azden, Nissin, Kenko, Polaroid, Novoflex, Zeiss, NiSi, Ledgo, Zhiyun og Rotolight. Derudover har vi vores egen produktlinje under navnet Focus. Focus Nordic er medlem af BSCI, som arbejder for bedre arbejdsvilkår. Se mere på www.focusnordic.dk


Kontakt personer

Mikael Westheimer
CEO
Mikael Westheimer
Henrik Heise
Country Manager Sales Denmark
Henrik Heise