2023-09-07 13:00Presse meddelelse

Polaroid I-2 - det avancerede kamera til mesterlig instant-fotografering

Polaroid I-2Polaroid I-2

Den nye Polaroid I-2 kombinerer traditionel analog erfaring med moderne kamerateknologi for at etablere en ny målestok inden for instant-fotografering. 

 

Bevæbnet med det skarpeste Polaroid-objektiv nogensinde og indbyggede manuelle kontroller producerer I-2 enestående billedkvalitet og giver fotograferne værktøjerne til at mestre deres håndværk. 

 

 "Det har længe været vores drøm at lave et high-end Polaroid-kamera og give fotografen flere valgmuligheder inden for analog fotografering - et valg, som mange passionerede fotografer har fortalt os, at de efterspørge," siger Oskar Smolokowski, CEO for Polaroid. "For at udvikle I-2, udvidede vi vores ingeniørteam og brugte mere end fire år på at designe og finjustere hvert eneste element. Det er det bedste kamera, vi nogensinde har lavet, og en sand milepæl på vores rejse."

 

Kernen i I-2 er et kontinuerligt autofokussystem med tre linser, der er i stand til at lave de skarpeste billeder blandt alle Polaroid instant-kameraer til integralfilm, mens en stor blændeåbning giver en fantastisk dybdeskarphed. Objektivet er designet i samarbejde med japanske optiske ingeniører, der har årtiers erfaring med at udvikle analoge mærkevarer.  

 

Autofokusen udnytter fuldt ud objektivet med en LiDAR-sensor (light detection and ranging), som præcist registrerer afstanden til motivet og automatisk justerer objektivet, hvilket sikrer præcis fokus. LiDAR muliggør længere fokuseringsafstand og er pålidelig selv i vanskelige scenarier med høje eller lave lysforhold.

 

I-2 er det første Polaroid-kamera til integralfilm med indbygget manuel betjening, der giver større kreativ frihed. En stor, lys søger giver en traditionel optisk oplevelse og kommunikerer kameraindstillinger via et integreret display. Lukkertid, blændeåbning og seks forskellige optagefunktioner kan vælges direkte på kameraet.  

 

Polaroid I-2 udvider fotografernes kreative muligheder yderligere og er det første instant-kamera, der er kompatibelt med i-Type, 600 og SX-70 film og har en indbygget objektivgevind, der er kompatibel med 49 mm filtre.  

 

Designet af I-2 er en hyldest til dets funktionalitet. Ydersiden er bygget op omkring objektivet og kameraets manuelle betjening. Det er lavet af materialer af høj kvalitet og har et moderne look, samtidig med at det er unikt og umiskendeligt Polaroid. 

 

Polaroid I-2 er skabt til den digitale tidsalder og har Bluetooth-forbindelse, og den medfølgende app giver mulighed for trådløs firmwareopgradering samt komplet fjernstyring af kameraet.  

 

Coco Capitán, Kotori Kawashima og Max Siedentopf blev de første kunstnere, der prøvede det nye I-2-kamera. Polaroid bestilte deres værker til kampagnen "Imperfectionists", der skulle markere lanceringen og hylde instant-fotografiet som et kreativt medie, der er smukt uforudsigeligt og uperfekt.

 

"Jeg er ikke interesseret i perfektion. Kaos. Spontanitet. Tilfældighed. Det er der, virkeligheden findes," bemærker Coco Capitán, den berømte spanske kunstner. "At arbejde med I-2 og Polaroid-film er bemærkelsesværdigt. Som et kreativt værktøj har det mange muligheder, men man kan ikke altid forudsige, hvordan billedet vil se ud. Hvert billede er unikt, og processen er lige så meningsfuld som resultatet."

 

Priser og forsendelse

Det nye kamera begynder at blive leveret september 2023

Anbefalet salgspris er:

Polaroid I-2 DKK 5499;-

 

 

Vigtige specifikationer

  • 3-element linse med kontinuerligt autofokussystem
  • Indbyggede manuelle kontroller
  • LiDAR-system til afstandsmåling med høj nøjagtighed
  • Internt genopladeligt lithium-ion-batteri
  • Kompatibel med Polaroid i-Type, 600 og SX-70 film
  • App til fuld fjernbetjening og firmwareopdateringer
  • Indbygget 49 mm filtergevind til objektiv
  • Kompatibel med eksterne blitz

 


Om Focus Nordic – Denmark

Focus Nordic Denmark i Rødovre ved København er en del af Europas største fotodistributør, Focus Nordic. Vores sortiment omfatter en række af de største agenturer inden for foto og tilbehør. Vores agenturer er Panasonic, Ricoh/Pentax, Kodak, Lexar, Transcend, Delkin, Steiner, Hähnel, Tamron, Ilford, Velbon, Sirui, Samyang, Kowa, Celestron, LumeCube, Polariod, Azden, Nissin, Kenko, Polaroid, Zeiss, NiSi, Ledgo, Zhiyun og Rotolight. Derudover har vi vores egen produktlinje under navnet Focus. Focus Nordic er medlem af BSCI, som arbejder for bedre arbejdsvilkår. Se mere på www.focusnordic.dk


Kontakt personer

Mikael Westheimer
CEO
Mikael Westheimer
Henrik Heise
Country Manager Sales Denmark
Henrik Heise