Det er med stor glæde, at Focus Nordic kan fortælle, at vi deltager i Energa Camerimage 2022, der er en international festival for filmfotografer og filmproduktion.
Energa Camerimage er en internationalt anerkendt festival, der afholdes i Polen, og som gennem årene har tiltrukket flere af verdens mest kendte filminstruktører, prisvindere og filmproducenter.
Vi oplever en øget efterspørgsel efter professionelt video- og filmudstyr, siger Mikael Westheimer, administrerende direktør i Focus Nordic.
Udstillingen er den perfekte lejlighed til at vise vores virksomhed og vores produkter til branchen og skabe nye kontakter. Vi er overbevist om, at produktsegmentet for film og video vil udgøre et stærkt vækstområde for os i 2023.
Under festivalen har filmfotografer, filminstruktører og andre branchefagfolk lejlighed til at mødes og udveksle erfaringer.
Parallelt med festivalen vises en udstilling af den nyeste avancerede teknologi og filmudstyr, og mange inspirerende seminarer og workshops faciliteres af nogle af vor tids største filmfotografer, filminstruktører og filmproducenter.
Energa Camerimage hjælper også unge filmproducenter med at blive integreret i kredsen af dem, der allerede nyder anerkendelse, samt giver dem mulighed for at udforske nye kunstneriske områder.
Focus Nordic fører et stort og bredt udvalg af professionelle produkter til kreative filmproducenter, med mærker som Kupo grip, SmallRig, objektiver og tripods fra Sirui, NiSi-kamerafiltre og gimbals fra Zhiyun – for blot at nævne nogle få. Under festivalen viser vi bl.a. filmobjektiver fra både Samyang Xeen og Tokina samt lamper fra Nanlux.
Filmobjektiverne fra Tokina omfatter en spændende serie af moderne, ultrahurtige objektiver med fast brændvidde samt alsidige zoom- og makroobjektiver med et optisk design, der dækker alle sensorer i storformat på alle Cine-kameraer. Objektiverne kendetegnes ved næsten ingen focus-breathing, en exceptionel bokeh samt bløde refleksioner og en ydelse, der ligger langt over forventningerne. Objektiverne fås med et bredt udvalg af brændvidder og mounts, der er designet til at dække alle krav i produktionen.
Samyang er velkendt for at designe filmobjektiver af høj kvalitet til både filmfotografer og videografer. På festivalen fremviser vi den senest lancerede nye professionelle serie Xeen Meister og det nye objektiv Xeen Anamorphic. Meister-serien består af objektiver på 35, 50 og 85mm. Alle objektiverne har titanium i objektivhuset og har en dynamisk optisk konstruktion og en lysstærk T1.3. Samyang 50mm T2.3 X2 Xeen Anamorphic er designet til store filmproduktioner og understøtter en opløsning på op til 8K. Squeeze-faktoren på x2 giver et skærmformat på 2.55:1 efter de-squeezing.
Vi har også Samyangs populære Xeen CF-serie, som er kendt for sin kompakte og lette konstruktion, med på festivalen.
Nanlux LED-lamper udstråler kvalitet og har modtaget gode anmeldelser og ros fra branchen for deres utrolige ydeevne, pris og størrelse. Nanlux har for nylig lanceret Evoke 1200B, der er en LED-lampe med en klassificering på IP54 og et avanceret bicolor lys som sikre kontinuitet og præcision i CCT-intervallet fra 2700K og helt op til 6500K. Lampen har et bemærkelsesværdigt lysstyrkeniveau på op til 61.030 lux ved 3 m og 5600K (med reflektor), hvilket kan sammenlignes med en PAR-lampe på 1,8 kW eller en HMI-Fresnel på 2,5 kW.
Vi er meget begejstrede for at deltage i denne flotte festival, siger Rafal Karwacki, marketing- og salgschef for Focus Nordic Poland. Vi glæder os til at se dig på vores stand, så du kan se vores sortiment af objektiver og lamper og stille spørgsmål til vores produkteksperter. Kig også gerne bare forbi til en uforpligtende snak, og hør, hvad Focus Nordic har at tilbyde dig.
Vores udstillingen er placeret i foyeren (etage -1) ved siden af trappen.
Camerimage finder sted i Toruń, Polen 12-19. November 2022.
Velkommen!
Focus Nordic Denmark i Rødovre ved København er en del af Europas største fotodistributør, Focus Nordic. Vores sortiment omfatter en række af de største agenturer inden for foto og tilbehør. Vores agenturer er Panasonic, Ricoh/Pentax, Kodak, Lexar, Transcend, Delkin, Steiner, Hähnel, Tamron, Ilford, Velbon, Sirui, Samyang, Kowa, Celestron, LumeCube, Polariod, Azden, Nissin, Kenko, Polaroid, Zeiss, NiSi, Ledgo, Zhiyun og Rotolight. Derudover har vi vores egen produktlinje under navnet Focus. Focus Nordic er medlem af BSCI, som arbejder for bedre arbejdsvilkår. Se mere på www.focusnordic.dk