2021-10-26 08:00Presse meddelelse

Et nyt og dynamisk vidvinkelobjektiv fra Samyang til Fuji X

Samyang udvider nu sin AF-serie med et skarpt og lysstærkt objektiv med ultravidvinkel til Fuji kameraer med X-fatning i form af Samyang AF 12mm f/2.

 

Samyang er en af de mest populære producenter af objektiver til Sonys systemkameraer, og nu er tiden så kommet til at introducere deres første AF-objektiv til Fujifilms X-fatning.

Objektivet er kompakt samt let og er perfekt til gadefotografi, landskaber, arkitektur og lignende. Det nye 12mm objektiv vejer kun 212 gram med en længde på blot 59,2 mm og rammer perfekt balancen mellem bærbarhed og fremragende ydelse. Det matcher perfekt Fujifilm-kameraernes slanke design. Objektivhuset er af 100 % metal og er vejrforseglet til at sikre optimal brug selv i barsk vejr.

 

Objektivet består af 12 linseelementer i 10 grupper med 5 specialglas (1 H-ASP, 1 ASP og 3 ED). Tre yderligere elementer med lav spredning og to asfæriske linseelementer (H-ASP og ASP) er integreret i det optiske design for at minimere kromatisk aberration og forvrængning samt give skarpere billeder. Objektivet giver takket være den optiske opbygning en fremragende billedkvalitet fra midten til siderne af billedet selv med makismale lysstyrke på f/2.0.

 

Linseelementerne er belagt med UMC (Ultra Multi Coating), der reducerer overfladerefleksioner og forhindrer objektivrefleksion og genskin samt øger lystransmissionen og kontrastniveauet.

 

Pris og levering

Det nye objektiv kan leveres i November 20121

Den vejledende udsalgspris er DKK 3249:-

 

Flere oplysninger fås ved at kontakte karsten.rath@focusnordic.com

 

De vigtigste specifikationer

  • Lineær STM-motor til autofokus giver hurtig og lydsvag fokusering
  • Fremragende optisk ydelse
  • Brændvidde svarer til 18mm-objektiv på full-frame
  • Avanceret vejrforsegling


Om Focus Nordic – Denmark

Focus Nordic Denmark i Rødovre ved København er en del af Europas største fotodistributør, Focus Nordic. Vores sortiment omfatter en række af de største agenturer inden for foto og tilbehør. Vores agenturer er Panasonic, Ricoh/Pentax, Kodak, Lowepro, Lexar, Transcend, Delkin, Steiner, Hähnel, Tamron, Ilford, Velbon, Sirui, Samyang, GePe, Joby, Kowa, Celestron, LumeCube, Kipon, Polariod Originals, Lomography, Azden, Nissin, Kenko, Polaroid, Novoflex, Zeiss, NiSi, Ledgo, Zhiyun og Rotolight. Derudover har vi vores egen produktlinje under navnet Focus. Focus Nordic er medlem af BSCI, som arbejder for bedre arbejdsvilkår. Se mere på www.focusnordic.dk


Kontakt personer

Mikael Westheimer
CEO
Mikael Westheimer
Henrik Heise
Country Manager Sales Denmark
Henrik Heise