Sirui sprang i september 2021 ind i den anamorfotiske verden af full-frame objektiver med lanceringen af objektivet 50mm T2.9 1.6x, der fik mange positive anmeldelser fra filmproducenter. Nu er tiden kommet til at føje endnu et objektiv til Siruis udvalg af anamorfotiske objektiver til full-frame sensorer, nemlig Sirui Anamorphic 1.6X FF 75mm T2.9.
Brændvidden på 75mm er længere end det foregående objektiv (50mm), og objektivet er derfor mere egnet til interviews, portrætter og nærbilleder.
Som det foregående objektiv på 50mm har objektivet en komprimeringsfaktor på 1,6x samt et stærkere anamorfotisk look end versionen APS-C 1.33x. Brændvidden er 75mm, mens objektivet horisontalt opfører sig som et 46mm objektiv. Komprimeringsfaktoren giver et billedformat på 2.4:1, når der bruges på en sensor med sideforholdet 3:2 eller et endnu bredere billedformat på 2.8:1, når du benytter en sensor med et sideforhold på 16:9.
Objektivet består af 15 linseelementer i 13 grupper. En blænde med 10 blændelameller giver en blød, silkeagtig og flatterende oval bokeh, der skaber en stærk kinematografisk stemning over filmen med svage linsereflektioner.
Objektivet er klar til 8K takket være den fantastiske optiske opbygning, og du kan nemt få superskarpe billeder i bredformat med objektivet, hvor motivet er usædvanligt skarpt og baggrunden blød og naturlig.
Objektivet er solidt konstrueret, og huset er fremstillet af en let aluminiumslegering. Det har et filtergevind på 82 mm, og der er en holder på 1/4'’ med gevind på bunden af objektivet.
Både fokusring (95,5° rotation) og blændering er indstillet med en fælles position som det tidligere objektiv 50mm FF.
Objektivet leveres med fire fatninger, Canon RF, Sony E, Panasonic L og Nikon Z, og passer perfekt til kameraer som Panasonic S1H, Sony FX3 og Red Komodo.
Pris og levering
Forsendelse af det nye objektiv starter i midten af april.
Den vejledende udsalgspris er DKK 11.499;-
Flere oplysninger fås ved at kontakte lasse.ericson@focusnordic.se
De vigtigste specifikationer
Focus Nordic Denmark i Rødovre ved København er en del af Europas største fotodistributør, Focus Nordic. Vores sortiment omfatter en række af de største agenturer inden for foto og tilbehør. Vores agenturer er Panasonic, Ricoh/Pentax, Kodak, Lexar, Transcend, Delkin, Steiner, Hähnel, Tamron, Ilford, Velbon, Sirui, Samyang, Kowa, Celestron, LumeCube, Polariod, Azden, Nissin, Kenko, Polaroid, Zeiss, NiSi, Ledgo, Zhiyun og Rotolight. Derudover har vi vores egen produktlinje under navnet Focus. Focus Nordic er medlem af BSCI, som arbejder for bedre arbejdsvilkår. Se mere på www.focusnordic.dk