[Stockholm – 28. august, 2023] – D-Link, en global leder inden for netværks- og kommunikationsteknologi, har lanceret den helt nye DMS-3130 switch-serie. Seriens administrerede multigigabit-switche med stacking- og Layer 3-funktionalitet er designet til at øge muligheden for at forbinde enheder inden for et sikkert virksomhedsnetværk eller som access-switch til bynetværk.
De nye multigigabit-switche understøtter multicasting og har fået forbedret sikkerhed, hvilket gør dem til det perfekte valg af switche til tilslutning til enheder med forskellige kapacitetsbehov. Begge modeller i den nye serie (DMS-3130-30PS og DMS-3130-30TS) har to 10GBASE-T-porte og fire 10G/25G SFP28-porte for at give forbedret alsidighed og hastighed. DMS-3130-30PS har seksten 2.5G PoE+ og otte 5G PoE++-porte, der er ideelle til højtydende Wi-Fi 6/6E access points. 802.3bt PoE ++ leverer op til 60 watt, så strømkrævende enheder såsom videokonferencesystemer, bygningsautomatiseringsenheder, skærme og belysning kan strømforsynes og tilsluttes via et enkelt kabel. Derudover tilbyder switchene en indbygget 6kV overspændingsbeskyttelse på alle PoE- og ikke-PoE-accessporte, hvilket eliminerer behovet for eksterne overspændingsbeskyttere.
Begge modeller er designet til kunder, der kræver maksimal tilgængelighed af netværket. For eksempel understøtter de redundante strømforsyninger og vigtige pålidelighedsfunktioner for at forbedre netværkets modstandsdygtighed. En anden vigtig funktion inkluderet er Ethernet Ring Protection Switching (ERPS), som minimerer gendannelsestiden til under 50 ms.
Til belastningsjustering og failover i et multiswitch- eller servermiljø tilbyder DMS-3130-serien den dynamiske 802.1AX link aggregation-funktion. Avancerede Layer 3-funktioner som Static Routing, RIP/RIPng og OSPF forbedrer netværkssikkerheden og effektiviteten, forenkler konfiguration og implementering og giver skalerbarhed til større netværk og komplekse topologier.
DMS-3130-serien gør det også muligt at kombinere flere switche til at danne en enkelt fysisk eller virtuel stack. Stacking forenkler administrationen og giver en enkelt IP-adresse til administration af alle switche i stacken. Det er muligt at stack op til 9 switche fysisk med DAC/fiberkabel for at tilbyde op til 234 multigigabit-porte, hvilket gør det muligt at øge switchkapaciteten med efterspørgslen. Fysisk stacking muliggør problemfri udvidelse og failover, og med pålidelighed gennem fejltolerante topologier sikres stabil forbindelse.
"Hos D-Link anerkender vi, at virksomheder i stigende grad leder efter måder at forbedre deres netværk på, hvad enten det drejer sig om hastighed, pålidelighed eller sikkerhed," sagde Claude Chou, administrerende direktør for D-Link Europe. "Med sine forbedrede pålidelighedsfunktioner, opgraderede tilgængelighed og fleksibilitet er DMS-3130-serien designet til at understøtte kravene fra moderne SMB'er og større virksomheder."
D-Link designer, udvikler og producerer prisbelønnede netværks- og trådløse produkter, videoovervågning og automatiseringsløsninger til hjem og forretning. Som en verdensledende virksomhed skaber D-Link betingelserne for fremtidens kommunikation. D-Link er også en vigtig del af det smarte hjem, så det er let og overkommeligt for mennesker over hele verden at være i stand til at overvåge, automatisere og kontrollere deres hjem, uanset hvor de er, når som helst via en smartphone eller tablet. D-Links omfattende serie af innovative, højtydende og intuitiv teknologi er tilgængelige for både virksomheder og enkeltpersoner gennem sit globale netværk af forskellige forhandlere, detailhandlere og tjenesteudbydere. For mere information, besøg: http://www.dlink.dk