2025-05-05 13:22Pressemeddelelser

Ny teknologi vil gøre livet lettere for mennesker med høretab i fremtiden

Cochlear™ Baha® 7, med den seneste Bluetooth teknologi: Bluetooth® LE Audio og Auracast™Cochlear™ Baha® 7, med den seneste Bluetooth teknologi: Bluetooth® LE Audio og Auracast™

Cochlear™, en førende producent af høreimplantater, lancerer en ny lydprocessor, Cochlear™ Baha® 7, med den seneste Bluetooth teknologi: Bluetooth® LE Audio og Auracast™. Dermed bliver Cochlear de første i denne kategori, og  gør brugerne klar til fremtidens teknologi.   Baha 7 lydprocessoren bruges sammen med et implantat til at hjælpe patienter med mere alvorlige mellem-øre problemer, der direkte eller indirekte påvirker hørelsen.

Forbedret tilgængelighed på offentlige steder

Med Bluetooth® LE Audio og Auracast™ implementeret i biografer, koncertsale, lufthavne, klasseværelser og meget mere vil brugerne kunne streame lyd direkte til enheden, hvilket giver en problemfri og inkluderende lytteoplevelse.1 Dette vil forbedre tilgængeligheden for alle på offentlige steder, men vil være særligt nyttigt for denne gruppe af brugere.

Cochlear er på forkant med at indføre nye teknologier, der forbedrer livet for mennesker med høretab. Vi var pionerer inden for direkte streaming, og nu er vi begejstrede for at kunne introducere Auracast™. Vi er stolte af at kunne tilbyde denne banebrydende teknologi til mennesker med høretab på et tidligt tidspunkt, så de kan drage fordel af alle de muligheder, den vil medføre. siger Lotta Vedholm, administrerende direktør for Cochlear Nordic.

En anden vigtig nyhed er, at Baha 7 giver brugerne mulighed for at kontrollere og justere deres apparatindstillinger og overvåge deres hørefremskridt via Baha Smart appen. Desuden kan hørespecialister booke videoaftaler til fjernprogrammering og -rådgivning via den samme app, så de effektivt kan følge op på deres patienter.2

 

Referencer:

  1. Auracast™ funktionen er afhængig af, at tredjeparter anvender Auracast protokollen.
  2. Fjernpleje er ikke tilgængelig i alle markeder, og patienten skal have en mobil- eller WiFi-forbindelse for at kunne bruge fjernplejefunktioner.  


Om Cochlear Danmark

Mennesker har altid været Cochlears inspiration, lige siden professor Graeme Clark gik i gang med at skabe det første multikanals-cochlea-implantat efter at have set sin far kæmpe med hørenedsættelse. Siden 1981 har Cochlear leveret mere end 750.000 enheder i mere end 180 lande, og derved hjulpet mennesker i alle aldre over hele verden til at høre. Som førende på verdensplan inden for implanterbare høreløsninger forbinder Cochlear mennesker med livets muligheder og byder dem velkommen til verdens største høreimplantatfællesskab. Cochlear har en global arbejdsstyrke på næsten 4.800 personer med en passion for fremskridt, som stræber efter at opfylde behovene hos mennesker, der lever med hørenedsættelse. Virksomheden skaber løbende fornyelse for at være på forkant med fremtidige behov og har investeret mere end 2 mia. AUD til dato i forskning og udvikling for at flytte grænserne for teknologi og hjælpe flere mennesker med at høre.

www.cochlear.com


Kontakter

Karin Walfridsson
Marketing Manager
Karin Walfridsson