I dag d. 31 oktober er det ikke kun Halloween, men også verdens opsparingsdag. Alligevel har hver tredje dansker intet eller meget lidt sparet op til uforudsete udgifter. Det viser en ny undersøgelse fra Alektum Group.
At have en økonomisk buffer, er en af grundstenene i en sund og stabil privatøkonomi. Men en undersøgelse foretaget af Norstat for Alektum Group, viser at 33 procent af danskerne har ingen eller en meget lille buffer, altså penge man hurtigt kan gøre brug af ved uforudsete udgifter.
- At have en økonomisk buffer er utroligt vigtigt. Man ved aldrig, hvornår bilen går i stykker, eller man knækker en tand. Det er også vigtigt, hvis man skulle blive sygemeldt eller arbejdsløs. Pludselig kan man stå med regninger, som man ikke kan betale, og som inkassovirksomhed ser vi hvor let det er at havne i en ond spiral, hvor bunken af ubetalte regninger hurtigt vokser sig større, siger Moa Tyborn, kommunikations- og markedsføringsdirektør hos Alektum Group.
Til trods for at størstedelen af danskerne har en buffer, kan konsekvenserne for den gruppe, som ingen opsparing har blive store. Både individuelt men også samfundsmæssigt. I dag er det ikke ualmindeligt, at mennesker tyer til dyre kviklån for at betale udgifter, men da risikerer omkostningerne at vokse endnu hurtigere, og dermed lede til endnu større udgifter.
- En buffer er en af de bedste måder at sikre sig mod overgældsætning. Det gør at man slipper for at låne til uforudsete udgifter, siger Moa Tyborn.
Størrelsen på din buffer afhænger af din individuelle situation. Har du børn? Bor du i hus? Er du single? Det vigtigste er, at have en buffer, som kan redde dig fra økonomiske udfordringer, når de opstår.
- En god tommelfingerregel er at have to-tre månedslønne sat til side, men det afhænger selvfølgelig af, hvor du er i livet. Forsøg at spare op regelmæssigt, hver gang lønnen kommer ind på kontoen. Selvom du kun har råd til, at lægge et lille beløb til side hver måned, bliver du glad for din buffer, når du får brug for den, siger Moa Tyborn.
Alektum Group is a Swedish, family-owned debt collection company founded in 1992. Our mission is to help businesses from all over Europe to reach their full potential and achieve sustainable cash-flow. We actively work with our customers to lower the risk of over-indebtedness. Through our knowledge, dedication and deeply rooted values, we aim to contribute to a healthier society. A society where everyone has the opportunity to maintain balanced personal finances and companies can rely on getting paid. We currently operate in 14 countries, with more than 700 employees and a turnover exceeding 190 million EUR.